Århus Kunstbygning
2003
11. januar – 2. februar 2003
Kunstnere
Anne-Marie Pedersen
Bente Astrup Moe
Bjørn Kromann Andersen
Dick Nyhuus
Else Ploug Isaksen
Esther Vohnsen
Inge Rasmussen
Jette Vohlert
Jørgen Borg
Jørgen Mikael Andersen
Mogens Gissel
Niels Sylvest
Nils Ryberg
Mindeudstilling for Preben Schmidt
Gæst: Bodil Sohn
Guirlanden takker for støtte fra:
Guirlandens passive medlemmer
Statens Kunstfond, Det Billedkunstneriske Indkøbsudvalg
Mindeord af Peter Laugesen
for Preben Schmidt :
Sidste år ved den her tid sad jeg og skrev teksten til en hel bog om Preben Schmidt, og for en måneds tid siden skrev jeg mindeord om ham til avisen, Hvad skal jeg skrive nu ? Han er her jo ikke længere, så han kan ikke læse det. Uden for vinduet søndag eftermiddag, hvor tiden er drejet tilbage til vinter, pisser det ned. Palmerne og de andre eksotiske vækster vil gerne ind, og lyset slår sig vildt løs i nordisk blidhed. Hele verden kunne være et maleri af Preben Schmidt. Hans maleri standser jo ikke. Det er natur. Og var det bare det, kan gjorde ? Ville kan ikke ændre noget ? Det tror jeg egentlig ikke, men han ville finde ud af, hvad det er, der sker, og hvorfor. Som handling. Den handling en maler gør med sit billede, med det, i det, som det. Forsvindende i det, som handling og værk, som liv. Og til sidst som død. Det er måske nok trist, men det er sandt. Preben Schmidt var et realistisk menneske, og kan kendte betingelserne. Han gjorde ikke noget stort nummer ud af det. For hvor stort er det egentlig ? Hvor stort er et maleri ? Hvor stort er et bjerg ? Hvad ville Cezanne have sagt ? Han sagde det jo. Der er ikke andet svar end maleriet, som noget at gøre, som noget der er, allerede er, fordi det sker nu, som det altid, hvert øjeblik, aldrig før allerede er sket. Det er om lidt, og det var i går. Det er nu, og Preben er væk. Han lærte mig meget. Det vidste han muligvis ikke, for i en vis forstand kan man ikke lære noget, man ikke allerede ved. Men kan viste mig det. Han malede det, og ind imellem sagde han også noget. Som natur, som hund, son skrift, som lys, som lyd og det savn, ethvert digt eller maleri er, når der er skrevet og malet og derfor forsvinder, som alting gør, i det store vilde digt og maleri, der er alt.
Peter Laugesen